NLP

Neuro-Linguistic Programming (NLP) opstod i 1970'erne gennem det samarbejdende arbejde mellem Richard Bandler og John Grinder. Bandler, en datalogistuderende, og Grinder, en lingvistikprofessor, begav sig ud på at forstå og modellere mønstrene hos succesrige terapeuter som Fritz Perls (Gestaltterapi) og Virginia Satir (familieterapi), og senere Milton H. Erickson (hypnoterapi).

Bandler og Grinder havde til hensigt at afdække de sproglige og adfærdsmæssige mønstre, der bidrog til disse terapeuters succes. Ved at analysere og modellere deres teknikker forsøgte de at skabe et system, der kunne replikeres til personlig og professionel udvikling. Dette bestræbelse førte til skabelsen af ​​NLP, en tværfaglig tilgang, der blander lingvistik, kognitiv psykologi og adfærdsmodellering.

Udtrykket "Neuro-Linguistic Programming" indeholder dets nøglekomponenter:

1. Neuro: Reflekterer ideen om, at vores oplevelser behandles gennem sanser og nervesystem. NLP postulerer, at subjektive oplevelser, tanker og følelser repræsenteres i neurologiske processer.

2. Lingvistik: Anerkender sprogets indflydelse på vores mentale og følelsesmæssige tilstande. NLP udforsker samspillet mellem sprogmønstre og tankeprocesser med det formål at forstå og ændre kommunikation for mere effektive resultater.

3. Programmering: Henviser til erkendelsen af, at individer handler baseret på tillærte adfærd og mønstre. NLP søger at afsløre og ændre disse mønstre for at lette personlig og professionel vækst.

NLP blev populært i 1970'erne og 1980'erne som et redskab til selvudvikling og terapi. Den tidlige entusiasme for NLP blev drevet af løftet om hurtig og transformerende forandring. Den fandt anvendelse ikke kun inden for terapi, men også inden for forskellige områder som forretning, uddannelse og sport.